Vi har vores helt egen strategiske metode til udvikling af kommunikation. Den kalder vi Marketinghjulet®.
Hjulet er ”fysikken” på vores kerneværdier og illustrerer samtidig processen i de fleste marketingaktiviteter – hvad enten de drejer sig om at skabe kendskab, image, positionering eller salg.
Metoden er inddelt i tre overordnede faser: Værdigrundlag, profilering og salg. Disse indeholder hver især en række underfaser og -processer.
Hver enkelt fase repræsenterer nødvendige beslutningstrin, som alle er indbyrdes forbundne. Og beslutninger i en hvilken som helst fase af hjulet vil altid være en naturlig konsekvens af beslutninger truffet tidligere i processen.
På den måde sikres sammenhæng i kommunikationsprocessen. Ligesom det synliggøres, at eventuelle beslutningsændringer har konsekvenser for både de forudgående beslutninger og beslutninger, der skal træffes i den videre proces.
Vi arbejder altid efter denne proces, uanset opgavens karakter. I princippet gennemløbes alle faser i Marketinghjulet® ved enhver opgave, men i praksis er det selvfølgelig muligt at iværksætte en opgave i en hvilken som helst fase, alt efter virksomhedens udviklingstrin.
Enhver opgave behøver med andre ord ikke påbegyndes med en værdiproces. Grundlaget for kommunikationen kan meget vel være på plads, så vi kun skal koncentrere os om at gennemløbe faserne profilering og salg med afsæt i dette grundlag.
De tre faser indeholder:
Værdigrundlag
I denne fase sikrer vi, at kommunikationen tager afsæt i virksomhedens mission, vision og værdier. Derved skaber vi kommunikation, der er forankret i organisationen og skaber identitet internt samt eksternt, og som bærer afsenderens særkende/aftryk. Det er udgangspunktet for at kunne betragte kommunikation som en investering – ikke en udgift.
Profilering
I denne fase træffer vi i tæt samarbejde med vores kunder en række beslutninger vedrørende strategi, planlægning, kreativ udvikling og produktion af virksomhedens kommunikation.
Beslutningerne fordeler sig i faserne:
- Briefing
- Analyse
- Målsætning
- Målgruppevalg
- Motiver
- Positionering
- Branding-system
- Løfte/årsag
- Koncept
- Kreativ fase
- Media
- Produktion
- Kontrol
Salg
Den sidste del af processen er salg. Det er nu engang det endelige formål med kommunikationen – enten på kort eller længere sigt.
I denne del af marketingprocessen lades kunderne alt for ofte i stikken af deres reklamebureau, og de mange gode indledende tanker og aktiviteter udmønter sig ikke i tilfredsstillende salgsresultater.
Branding alene sælger nemlig ikke varer. Og alt for mange glemmer, at marketing-indsatsen fortsætter længe efter, at den nye flotte firefarvede brochure er afleveret i receptionen.
Salgsindsatsen, som er afslutningen på hele marketingprocessen, nedprioriteres desværre alt for ofte. Salgsfasen er kun sjældent præget af systematiske metoder, og aktiviteterne er derfor ofte et resultat af tilfældigheder.
Ingen branding, intet salg – intet salg, ingen branding. Faserne hænger naturligt sammen.
Til styrkelse af de salgsorienterede marketing-aktiviteter har vi udviklet et metodisk kampagneværktøj, Sales®, som sikrer et overskueligt og logisk procesforløb. Med Sales® i hånden involverer vi os og tager ejerskab på alle niveauer i den salgsorienterede marketingindsats. Og vi sikrer den nødvendige forankring og motivation hos både interne og eksterne interessenter i salgsfasen.
Læs mere om kampagneværktøjet Sales® her.