Sylvester Hvid & Co. har gennem mere end et hundrede år arbejdet med HR kommunikation, altså kommunikation fra virksomheden – og om virksomheden – til eksisterende og potentielle medarbejdere.
Vi har igennem tiden udviklet omfattende kompetencer og gennemprøvede arbejdsmetoder inden for HR Kommunikation. Med fokus på full-service ydelser til Personale-/HR-afdelingerne udvikler og løser vi alle kommunikationsopgaver inden for rekruttering, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere. Lige fra værdiprocesser til annonceindrykning.
Vores kerneydelse på HR-området er stillingsannoncering og de relaterede ydelser, herunder annoncedesign, tekster, billeder og værktøjer til at lave bedre annoncer elektronisk og på print. Herudover leverer vi også:
– Coaching af personalegrupper
– Forebyggelse af sygefravær og medarbejder-afgang
– HR-kommunikation
– HR-strategi
– Personaleblade
– Samarbejdsoptimering
Er det tydeligt for alle, hvor attraktiv din virksomhed er?
Kampen om den kvalificerede arbejdskraft er intensiveret kraftigt i de seneste år. I flere brancher kommer den største trussel mod virksomhedernes overlevelse ikke fra konkurrenterne, men fra virksomhedens manglende evne til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere.
Vi er ofte i dialog med personale- og HR-ansvarlige, der mener, at virksomhedens attraktion i markedet slet ikke står mål med de vilkår og muligheder, de tilbyder deres medarbejdere. En af forklaringerne på dette misforhold – og på virksomhedens lave attraktionsniveau – kan ligge i den måde, virksomheden formidler budskaberne på til omverden.
Employer Branding
Spørgsmålet er så, hvordan man egentlig skaber kommunikationsløsninger, der får virksomheden til at fremstå attraktiv i jobmarkedet? Den seneste udvikling inden for HR-kommunikation hedder Employer Branding. Et begreb, der netop nu har stor betydning for måden, hvorpå virksomheder tilrettelægger deres kommunikation i forhold til eksisterende og potentielle medarbejdere.
Evnen til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere kan medføre både betydelige økonomiske fordele på kort sigt og konkurrencemæssige fordele på langt sigt.
Stillingsannoncer
Vi er et nomineret kommunikationsbureau og indrykker derfor selv annoncerne i medierne. Det sparer vores kunder for både penge og besvær.
Vores daglige håndtering af stillingsannoncer kalder vi for A-Z kernesamarbejdet, hvor vi rådgiver, producerer og administrerer annoncerne for vores kunder. Vi producerer mange jobannoncer hvert år og udvikler HR-kommunikationsplatforme, der giver vores kunder de bedste forudsætninger for at rekruttere og fastholde medarbejdere.