Det er måske de færreste, der forbinder reklamebureauer med analyser. Men for os er det et helt naturligt udgangspunkt for enhver opgave – ja, faktisk kunne vi slet ikke forestille os at arbejde uden.

 

Omvendt kunne vi aldrig drømme om udelukkende at basere vores anbefalinger på analyser uden at tilsætte vores intuition, empati, forretningsmæssige indsigt og almindelige sunde fornuft.

 

Analyser er en uundværlig del af marketing-indsatsen - og det behøver ikke at være kedeligt!

 

Vi anvender vores kreativitet i såvel metodevalget som i måden, vi konverterer data til viden på. Det er måden, hvorpå data fortolkes, bearbejdes og transformeres til relevante, opsigtsvækkende og vedrørende kommunikationsløsninger, der skaber differentiering og stærke markedspositioner.

 

Intern analyse: Eksempelvis analyse af markedsandele, vurdering af styrken på virksomhedens handlingsparametre, kortlægning af produktet og/eller virksomhedens position i forbrugernes bevidsthed.

 

Produkt-/mærkeanalyse: Eksempelvis analyse af produktets livscyklus, analyse af målgruppens kendskab, accept, interesse og prøveandel, analyse af holdninger til mærket/produktet, vurdering af produktet/mærkets egenskaber, fordele, værdier, personlighed og essens set med målgruppens øjne.

 

Markedsanalyse: Eksempelvis analyse af markedssituationen og konkurrenterne.

 

Målgruppeanalyse: Eksempelvis kortlægning af beslutningskriterier og motiver, analyse og beskrivelse af primære og sekundære målgrupper.

 

Kommunikationsanalyse: Eksempelvis kortlægning af, hvordan målgruppen afkoder kommunikation, der tidligere er anvendt og test af nyt materiale.



 
  Sylvester Hvid & Co | Nordre Fasanvej 91 | DK-2000 Frederiksberg | t: +45 3832 2222 | e: kontakt@shc.dk | w: shc.dk